{"id":5376,"date":"2014-03-13T10:21:23","date_gmt":"2014-03-13T09:21:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.olejacobsen.dk\/?page_id=5376"},"modified":"2016-07-28T15:21:50","modified_gmt":"2016-07-28T13:21:50","slug":"portraet-af-ole-jacobsen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.olejacobsen.dk\/index.php\/portraet-af-ole-jacobsen\/","title":{"rendered":"L\u00e6rerexit – et portr\u00e6t"},"content":{"rendered":"\n\n\n\n
Skolenyt Esbjerg<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n
\"\"
\nScenen er Gr\u00f8nttorvet en lun l\u00f8rdag formiddag i sensommeren: L\u00e6rerNyts skriverkarl er sendt p\u00e5 indk\u00f8bstur af konen, og d\u00e9r \u2013 mellem gr\u00f8ntsager, ost, fisk og blomster \u2013 l\u00f8ber jeg ind i en lettere \u201dutilfreds\u201d kollega fra \u00e9n af mine naboskoler. Han konstaterer, at han har modtaget en af mine elever, som flyttede skole, da rebet og kravene strammede lidt til hos os i forhold til ham og hans familie. Vi bliver hurtigt enige om, at det nok ikke bliver sidste skolestation for hans vedkommende, og samtalen spores uvilk\u00e5rligt ind p\u00e5 folkeskolens rummelighed m.m. Min kollega formulerer pludselig udtrykket \u201drummelighed bliver let til fordummelighed\u201d, og den slags markante udmeldinger giver jo altid stof til lidt eftertanke\u2026.: Han er da et oplagt emne til et portr\u00e6t i L\u00e6rerNyt.Jeg m\u00f8dtes atter med Ole Jacobsen nogle m\u00e5neder efter vort torvetr\u00e6f.L\u00e6rernyt: Hvorfor blev du egentlig l\u00e6rer, og hvordan ser din hidtidige karriere ud?Ole Jacobsen: Det hele begyndte faktisk tilbage i 1968, hvor jeg p\u00e5 seminariet i Kolding blev kontaktet af Esbjerg Badmintonklub, som gerne ville have mig til at v\u00e6re dommer i en badmintonlandskamp mellem Danmark og England. Dysten skulle finde sted i Esbjerg i den gamle badmintonhal i Havnegade. Efter kampens afslutning havde jeg den uds\u00f8gte forn\u00f8jelse og \u00e6re at sidde ved siden af byens dav\u00e6rende borgmester, Henning Rasmussen, til banketten p\u00e5 Hotel Britannia. Han roste mig for en god indsats og spurgte lidt til mig som privatmenneske. Da han h\u00f8rte, at jeg ville blive f\u00e6rdig som l\u00e6rer \u00e5ret efter, meddelte han uden omsv\u00f8b, at han da gerne ville v\u00e6re behj\u00e6lpelig med at skaffe mig arbejde her i hans by. Tilbage p\u00e5 seminariet indviede jeg min sidekammerat i det flotte tilbud, og p\u00e5 et tidspunkt i for\u00e5ret 1969 kom hun og fortalte, at hun havde set, at der var en ledig stilling i Esbjerg, p\u00e5 Jerne Skole. Der var et par andre skoler, der havde f\u00e5et f\u00e6rten af, at jeg vidste noget om badmintontr\u00e6ning, og som derfor havde vist en vis interesse i at f\u00e5 mig tilknyttet deres skole, men det var jo p\u00e5 den tid, hvor der stadig var noget s\u00e6rligt over det esbjergensiske skolev\u00e6sen. Jeg havde det n\u00e6rmest med Esbjerg som en muslim, der ser det som det ultimative i livet at n\u00e5 til Mekka\u2026 Hele skolekulturen og m\u00e5de at drive skole p\u00e5 i Esbjerg var jo stadig noget, som alle landets skolev\u00e6sener bestr\u00e6bte sig p\u00e5 at plagiere.<\/p>\n

L\u00e6rerNyt: S\u00e5 du tog alts\u00e5 toget vestp\u00e5 og stod af ved Jerne Skole?<\/p>\n

Ole Jacobsen: Ja, og l\u00e6rerjobbet var en k\u00e6mpe udfordring, fordi vi dengang ikke havde nogen til at vise os til rette eller give gode r\u00e5d \u2013 ingen tutorordning e.l. Derfor var det egentlig \u201dblot\u201d et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at overleve eller d\u00f8 i jobbet. Jeg overlevede, fordi jeg var omgivet af nogle fantastiske l\u00e6rerkr\u00e6fter, som jeg kopierede p\u00e5 livet l\u00f8s. Jeg lagde m\u00e6rke til, hvordan de gik til og forlod en time, jeg lyttede lidt ved d\u00f8ren, n\u00e5r en kollega var i gang med undervisningen, jeg overh\u00f8rte deres samtaler p\u00e5 l\u00e6rerv\u00e6relset og andre iagttagelser fra samme skuffe; den skuffe, der skulle v\u00e6re medvirkende til, at jeg fandt min egen l\u00e6reridentitet og m\u00e5de at drive undervisning p\u00e5. Det var en dejlig tid p\u00e5 Jerne Skole med en fantastisk leder i Ahlmann Nielsen. Han var h\u00e5rd og kontant, men samtidig i udpr\u00e6get grad sine l\u00e6reres beskytter. Hvis der m\u00e5tte v\u00e6re for\u00e6ldreklager over en l\u00e6rers adf\u00e6rd, s\u00e5 skulle disse for\u00e6ldre virkelig meget igennem, inden der eventuelt blev en sag ud af det. Han var overbevist om, at han kun havde ansat dygtige og korrekte l\u00e6rere, der ville skolen og eleverne det bedste. I 1983 valgte jeg en frivillig forflyttelse, da skolen jo stod for en lukning. Jeg kunne alts\u00e5 med andre ord selv v\u00e6lge en ny arbejdsplads, og da jeg siden begyndelsen af halvfjerdserne havde boet i Fovrfeld-kvarteret og gerne ville arbejde t\u00e6t p\u00e5 min bop\u00e6l, s\u00e5 ville Fourfeldtskolen jo have v\u00e6ret et n\u00e6rliggende valg \u2013 ikke mindst fordi jeg synes, at det er en god skole. Min datter, som var elev p\u00e5 skolen, br\u00f8d sig imidlertid ikke om den tanke, at hendes far ogs\u00e5 skulle have sin daglige gang der, s\u00e5 mit valg faldt i stedet p\u00e5 \u00c5dalskolen\u2026. Til et skema, der i allerh\u00f8jeste grad bar pr\u00e6g af, at det var krummerne, der l\u00e5 tilbage, efter at de \u00f8vrige l\u00e6rere havde taget for sig af retterne. Sidenhen blev jeg projektleder ved Esbjerg Kommune i et \u00e5r, og fortsatte derefter i en stilling som den f\u00f8rste badmintonkonsulent indenfor Danmarks Idr\u00e6ts Forbund. Der blev jeg fyret efter to \u00e5r p.g.a. uoverensstemmelser omkring l\u00f8nnen, men dog blot for at blive genansat seks m\u00e5neder senere. Jeg gik dog ledig i et halvt \u00e5r og reflekterede s\u00e5 p\u00e5 et jobopslag fra Bakkevejens Skole i Bramming med klassel\u00e6rerfunktion i en 9. kl. samt sprogtimer i 10. kl. Det var et h\u00e5rdt, men godt \u00e5r i Bramming, men jeg fik en henvendelse fra \u00c5dalskolen, som gerne ville have mig tilbage i folden \u2013 og det fik den.<\/p>\n

L\u00e6rerNyt: Du bliver n\u00f8dt til at f\u00f8lge lidt op p\u00e5 den kommentar om rummeligheden inde fra Gr\u00f8nttorvet.<\/p>\n

Ole Jacobsen: I mine mange \u00e5r som l\u00e6rer har skolen altid v\u00e6ret rummelig. Klasserne har v\u00e6ret bredt sammensat, men n\u00e5r elever i en vis grad faldt uden for det, vi f\u00f8rhen ben\u00e6vnte \u201dnormalitetsbegrebet\u201d, s\u00e5 placerede man dem i specialklasser. I dag fors\u00f8ger man at beholde disse elever inde i normalklasserne, og i stedet for at sende dem ud af klassen, sender man et antal l\u00e6rere ekstra ind i klassens rum \u2013 altsammen p.g.a. besparelser. Det lyder jo som en besn\u00e6rende ide, men resultatet bliver ofte, at det for eleverne bliver temmelig diffust, hvem det er, der skal lyttes til eller hvem, der fremst\u00e5r som \u201dcheftr\u00e6ner\u201d. Desuden mener jeg ikke, at vi for den samme l\u00f8n skal optr\u00e6de som supervisor eller vejleder for vore kolleger i den daglige undervisning \u2013 og det er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet i rummelighedens hellige navn. Jeg har personlig oplevet at v\u00e6re del af en mindre h\u00e6r p\u00e5 fem l\u00e6rere, der rykkede ind i en klasse, hvor fire af os skulle fungere som st\u00f8tte for den p\u00e5g\u00e6ldende fagl\u00e6rer; det var ganske enkelt forf\u00e6rdeligt. Vi opn\u00e5r ogs\u00e5, at elever, der slet ikke tr\u00e6nger til st\u00f8tte, automatisk s\u00f8ger over til os, fordi de naturligt vil have lidt personlig kontakt og opm\u00e6rksomhed. Navnet \u201dfolkeskole\u201d indikerer jo i sig selv, at vi er rummelige, s\u00e5 det er der ikke ret meget nyt i. Men den nye facon at gribe begrebet an p\u00e5, f\u00e5r konsekvenser p\u00e5 disciplineringen, fordi der ikke er fulgt visioner med p\u00e5 det felt. Det virker p\u00e5 mig, som om man bare tror, at det med disciplinen, det kommer af sig selv, og at det er en helt naturlig ting. Man har bare overset, at n\u00e5r man bringer s\u00e5 mange mennesker sammen i et lille rum, der i forvejen er fyldt godt op med h\u00f8je klassekvotienter, s\u00e5 stiller det enorme krav til f.eks. st\u00f8jniveauet \u2013 ud over alle de andre forhold, der g\u00f8r det t\u00e5leligt at v\u00e6re sammen omkring et stykke arbejde. Hvem af l\u00e6rerne skal for \u00f8vrigt v\u00e6re \u201ddet dumme svin\u201d i elevernes \u00f8jne, n\u00e5r der skal skaffes arbejdsro \u2013 skal det altid v\u00e6re den l\u00e6rer, der har ansvaret for klassen, eller kan man bruge en af st\u00f8tterne? En anden negativ ting ved rummeligheden er, at der hersker en fejlagtig opfattelse af, at det prim\u00e6rt er de tosprogede drenge, der volder problemer med disciplinen. De danske drenge har n\u00f8jagtig de samme problemer, hvor mange af dem har s\u00e5 travlt med at v\u00e6re drenge, at de ikke kan holde ud at sidde stille ret l\u00e6nge ad gangen. I mine \u00f8jne bliver de s\u00f8de, pligtopfyldende piger de store vindere i fremtidens skole, og alt for mange drenge vil ikke v\u00e6re i stand til at honorere de faglige krav, der stilles, og qua den udvikling vil de f\u00e5 det sv\u00e6rt med et fremtidigt arbejde. Jeg mener virkelig, at rummelighedens nye ansigt beg\u00e5r en forbrydelse p\u00e5 generationer, fordi man blander elever sammen p\u00e5 en unaturlig m\u00e5de, og de elever, som kommer ekstra ind i klasserne, l\u00f8ber faktisk mest i vejen for hinanden.<\/p>\n

L\u00e6rerNyt: Hvordan mener du ellers, vi kan l\u00f8se opgaverne m.h.t. rummelighed?<\/p>\n

Ole Jacobsen: F\u00f8rst og fremmest mener jeg, at b\u00f8rn skal disciplineres \u2013 gerne sendes igennem en slags rekrutskole. Der skal virkelig s\u00e6ttes ind p\u00e5 at f\u00e5 l\u00f8st den enorme opgave, der ligger i at f\u00e5 skabt en basis for, at vore elever kan beg\u00e5 sig. Vi regner med, at det alt sammen kommer som sne om vinteren, og at de selvf\u00f8lgelig udvikler sig med alderen og nok p\u00e5 et tidspunkt bliver klogere og mere modne. Men vi tager, som det ser ud p.t., grueligt fejl. Der skal v\u00e6re nogle regler som i trafik og boldspil, og det skal da ikke diskuteres, hvor bolden skal ligge, n\u00e5r der skal sparkes straffespark eller om det er r\u00f8dt eller gr\u00f8nt lys, der betyder stop. Basale ting som opf\u00f8rsel overfor andre mennesker, materialer, der er i orden, lektier, der er l\u00e6st og den slags, skal der absolut arbejdes med overalt i det danske samfund. Et udtryk som \u201dundervisningsparat\u201d skal atter findes frem fra museet og st\u00f8ves af, for det er et temmelig ukendt begreb blandt vore dages elever. Min generation fik kl\u00f8, hvis man gjorde tingene forkert eller var ulydig, og det er selvf\u00f8lgelig ikke noget tema fremover, men at vi er landet i den anden gr\u00f8ft, hvor man selv kan beslutte alt, er heller ikke nogen fornuftig l\u00f8sning. L\u00e6rernes ekspertise er totalt demonteret, og jeg t\u00f8r godt sige h\u00f8jt, at jeg kunne \u00f8nske mig en moderne udgave af den sorte skole. Vi ser ikke megen m\u00f8de- eller forberedelsesdisciplin, og jeg synes nok, at jeg kan fornemme rummeligheden krakelere, n\u00e5r jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til, hvor mange l\u00e6rere, der lader deres elever forlade klassev\u00e6relset for at\u201darbejde\u201d, hvorp\u00e5 de unge placerer sig i blomsterkummer og under arbejdsborde, mens de laver alt muligt andet end det, de fik besked p\u00e5. Der hersker mange steder total anarki, og det bliver man n\u00f8dt til at tage seri\u00f8st fat p\u00e5, hvis vi skal lykkes med rummeligheden. Jeg giver ikke mange flade \u00f8rer for begreber som \u201dansvar for egen l\u00e6ring\u201d, n\u00e5r de ikke engang kan klare at have ansvar for deres m\u00e5de at opf\u00f8re sig p\u00e5. De personer, som lancerer den slags begreber, burde tvangsudskrives til et vist antal m\u00e5neders samfundstjeneste ude i virkeligheden! N\u00e5r vi snakker rummeligheden nutildags, s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 registreret, at der er opst\u00e5et et nyt spil i skoleverdenen: \u201dRummeligheds-sorteper\u201d, hvor den, der er Sorteper jo er ham, som sidst har modtaget en elev, der ikke passede ind i systemet p\u00e5 den afgivende skole. Sorteper sendes konstant videre \u2013 som regel af for\u00e6ldre, der ikke accepterer, at der stilles krav til deres medvirken i arbejdet omkring deres eget barn. Jeg er m\u00e5ll\u00f8s!<\/p>\n

L\u00e6rerNyt: Hvis vi skal form\u00e5 at rumme alle de forskellige elever og deres for\u00e6ldrebagland, stiller det vel specielle krav til os som l\u00e6rere ogs\u00e5?<\/p>\n

Ole Jacobsen: Naturligvis, men f\u00f8rst og fremmest mener jeg, at Esbjerg skal tilbage i 1. division p\u00e5 skolefronten. Skiftende byr\u00e5d har i alvorligt omfang minimeret vore muligheder via besparelser, og hvis man udelukkende fokuserer p\u00e5 det siddende byr\u00e5d, s\u00e5 beg\u00e5r man en fodfejl, for hele besparelses\u00f8velsen begyndte alts\u00e5 under det tidligere socialdemokratiske styre \u2013 men er s\u00e5 fulgt velvilligt op af et borgerligt flertal sidenhen. Oveni har byen s\u00e5 panikstartet \u201dSPAS-projektet\u201d. Ideen med SPAS fejler da ingenting, men essensen af at spille p\u00e5 alle strenge burde vi forh\u00e5bentlig alle have med i bagagen fra vores uddannelse. Det kan da ikke v\u00e6re rigtigt, at n\u00e5r jeg \u00e9n gang har taget k\u00f8rekort til l\u00e6rerjobbet, s\u00e5 skal jeg op til nye k\u00f8repr\u00f8ver ustandselig? Jeg ved alt om, at b\u00f8rn har forskellige intelligenser og mange forskellige sider og styrkeomr\u00e5der. N\u00e5r jeg er allermest irriteret over alle de resurser, der investeres i projektet, s\u00e5 fort\u00e6ller jeg mine kolleger, at det jo snart er H.C.Andersen-tid, og han skrev et eftert\u00e6nksomt eventyr om \u201dKejserens nye kl\u00e6der\u201d!<\/p>\n

L\u00e6rerNyt: Har du kommentarer til PISA-unders\u00f8gelsen?<\/p>\n

Ole Jacobsen: Jeg er helt overbevist om, at vi kun har set den sp\u00e6de begyndelse af en lang r\u00e6kke tests, der p\u00e5 et tidspunkt sandsynligvis resulterer i, at dine elevers resultater afg\u00f8r din l\u00f8n og liges\u00e5 skolelederens. Jeg tror heller ikke, at den tid ligger fjern, hvor eleverne skal give os karakterer som undervisere, og hvor vi skal vurdere hinanden indbyrdes \u2013 f.eks. som censor i forbindelse med pr\u00f8ver. Det g\u00f8r man allerede p\u00e5 visse uddannelser i dag. Denne \u201djeg-skal-komme-efter-dig-skal-jeg\u201d-mentalitet har taget sit udspring i USA og fortsatte via England til lille Danmark, hvor den i \u00f8jeblikket kommer v\u00e6ltende som en flodb\u00f8lge ind over landet \u2013 n\u00e6rmest som en mental tsunami. Jeg har principielt ikke noget mod tests, men jeg er bange for, at det snildt kan udvikle sig til en dagligdag, der styres af, at der snart kommer en ny test, og s\u00e5 kan det jo nemt komme til at ligne dengang, hvor vi kunne konger\u00e6kken og salmevers udenad.<\/p>\n

L\u00e6rerNyt: \u00d8vrige m\u00e6rkesager?<\/p>\n

Ole Jacobsen: Jeg h\u00e5ber, at vore skoleledere igen vil f\u00e5 tid til at v\u00e6re den faglige mur, man kan spille bolden op af. De har fuldt ud at g\u00f8re med budgetter og arbejdet med rummelighed, og jeg savner i h\u00f8j grad at f\u00e5 s\u00e5vel med- som modspil fra den kant. Det fik vi tidligere fra vore chefer, og jeg er sikker p\u00e5, at savnet er allerst\u00f8rst hos vore unge kolleger, som gerne vil have et klap p\u00e5 skulderen eller et velment spark bagi, n\u00e5r det er fortjent. Lad os f\u00e5 noget mere p\u00e6dagogisk styring tilbage, men jeg kunne da godt frygte, at vi fremover kunne f\u00e5 skoleledere at se, der ikke var l\u00e6reruddannede, men som blev ansat som administratorer. Vi har jo i dag \u00f8verste chefer, der er HK\u2019ere, og det kan man sagtens tolke som et signal i den retning.<\/p>\n

L\u00e6rerNyt: Du fylder snart tres og har v\u00e6ret med i mange \u00e5r; hvordan har skolen i\u00f8vrigt udviklet sig?<\/p>\n

Ole Jacobsen: Jeg mangler vist at sige lidt om for\u00e6ldreholdningen til skolen, for den har \u00e6ndret sig markant. Da jeg startede, herskede der tiltro til skolens og l\u00e6rernes kunnen og faglige ekspertise. Man var mest enig med os i de ting, vi gjorde, hvor vi i dag oplever, at mange for det meste er uenige eller simpelthen ikke begriber, at der stilles visse krav til b\u00f8rn og for\u00e6ldre som naturlige foruds\u00e6tninger for en fornuftig skolegang. Mange ser skolen som et n\u00f8dvendigt onde og som en trussel mod deres m\u00e5de at se verden p\u00e5. Aldrig nogensinde har vi oplevet s\u00e5 mange b\u00f8rn, der reelt er deres egen opdrager; der er ingen, der skal fort\u00e6lle dem, hvordan man skal opf\u00f8re sig\u2026. Det skal de nok selv bestemme. Vores arbejde har i \u00e5revis v\u00e6ret genstand for en nedg\u00f8relse, der ingen steder h\u00f8rer hjemme. Det skyldes ikke kun samfundets generelle udvikling, men liges\u00e5 meget vores n\u00e6rmest stagnerede l\u00f8nniveau.<\/p>\n

L\u00e6rerNyt: Hvad vil du gerne huskes for, n\u00e5r dine kolleger, for\u00e6ldre og elever omtaler dig?<\/p>\n

Ole Jacobsen: Jeg h\u00e5ber, man vil huske mig for at have v\u00e6ret en l\u00e6rer med sin helt egen stil. Jeg h\u00e5ber, man vil sige, at jeg var glad og retf\u00e6rdig, og jeg tror, man vil mindes mig som en l\u00e6rer, der var god til at kommunikere. Jeg har ogs\u00e5 altid bestr\u00e6bt mig p\u00e5 at v\u00e6re en, der var i besiddelse af \u201dFingerspitzgef\u00fchl\u201d, s\u00e5 jeg lod folk v\u00e6re, n\u00e5r jeg fornemmede, at der var behov for det. Til sidst vil jeg mene, at jeg er en person, der fors\u00f8ger at l\u00e6re mine omgivelser, at der altid findes flere muligheder, at se divergent p\u00e5 tingene.<\/p>\n

L\u00e6rerNyt: Tak for en \u00e6rlig og inspirerende snak.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skolenyt Esbjerg Scenen er Gr\u00f8nttorvet en lun l\u00f8rdag formiddag i sensommeren: L\u00e6rerNyts skriverkarl er sendt p\u00e5 indk\u00f8bstur af konen, og d\u00e9r \u2013 mellem gr\u00f8ntsager, ost, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-5376","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.olejacobsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5376","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.olejacobsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.olejacobsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.olejacobsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.olejacobsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5376"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.olejacobsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5376\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9786,"href":"https:\/\/www.olejacobsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5376\/revisions\/9786"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.olejacobsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5376"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}